index
Det bedste for både din søvn og din hud Se mere

Sådan hjælper du din teenager med uren hud

Louise Nørgaard

Kan du huske, hvor forfærdeligt man havde det som teenager, når man vågnede op til en ENDNU en stor, betændt bums? Hvordan man prøvede at skjule det med pudder og concealer? Og de virkelig udtørrende, hud-uvenlige produkter man kom i hovedet i håb om at komme uren hud til livs?

I dag findes der heldigvis mange gode produkter og behandlinger, der både hjælper den hormonelle teenagehud OG passer på den samtidig, så den ikke bliver tør, stram og rød. Jeg bliver simpelthen så taknemmelig, når jeg har teenagere med uren hud i behandling på klinikken, eller har hjulpet med at sammensætte et hudplejeprogram, og de så kommer tilbage med en hud, der er meget finere og renere. Man kan bare se, hvordan det samtidig også hjælper på deres selvtillid.

God afrensning er et must

Billederne i toppen af det her blogindlæg viser en af mine unge kunder, som jeg satte i gang med at bruge Bamboo Charcoal-svampen fra mit eget mærke Organic Konjac morgen og aften. Bamboo Charcoal-svampen fjerner både snavs og døde hudceller, der kan sætte sig i porrerne og virker samtidig bakteriehæmmende. Der er kun gået en uge mellem de to billeder - og sikke en forskel!

Har huden brug for endnu grundigere rengøring, har Amazing Space lavet en rigtig fin rens og tonic, som er perfekt til ung hud. Fresh Lemon Splash er en dejlig, kølende rensegele, som er god til hud, der producerer ekstra olie, og virker antiseptisk. Den er perfekt at bruge sammen med konjacsvampen. Bagefter bruges Citric Boost, som er en tonic på spray, der hæmmer bakterier og dulmer irriteret ud. Og så dufter den dejligt af blomster fra appelsintræer.

Ung hud har også brug for fugt

Det er en rigtig dårlig idé at udtørre huden fuldstændig i håb om at komme bumserne til livs. Jo mere overfladetør huden bliver, jo mere kan de tørre hudflager lukke porrerne til - og jo mere olie får huden selv lyst til at producere. Resultatet: Hudorme og bumser. Derfor kan teenagehud også have brug for en god fugtighedscreme. Det er dog vigtigt, at man vælger en creme, der ikke er for fed, og som er med til at berolige huden.

Til mine unge kunder anbefaler jeg stort set altid Keep Calm fra Amazing Space, som er en skøn dagcreme til ung eller meget sensitiv hud. Den lindrer rød og sart hud og beskytter mod vind og vejr. Og så er den uden parfume.

Hvis huden skal have lidt ekstra hjælp til at slå uren hud ned, er mit tip, at man tilsætter en dråbe Antiseptica fra Amazing Space til cremen. Antiseptica er et koncentrat med rosmarin og lavendel, som er stærkt betændelseshæmmende. Man kan også rulle en dråbe direkte på et betændt område, og det er nemt at have den lille roll-on med i taksen, så man kan behandle i løbet af dagen.

Væk med de døde hudceller

Jeg anbefaler også stort set altid mine unger kunder med problemhud, at de mikro-peeler huden en gang om ugen med AHA-frugtsyre og kommer ordentligt " i bund". Miracle Mask fra Amazing Space ER virkelig et lille mirakel på krukke; den fjerner det øverste lag af døde hudceller, så det ikke sætter sig i porrerne, og den hjælper også mod de små skader og ar, man kan få på huden efter bumser. Elsker denne her maske!

Få professionel hjælp

Jeg vil rigtig gerne hjælpe din teenager med at vælge de helt rigtige produkter, så huden kan finde ro og balance igen. Bare kig forbi i klinikken, ring eller skriv.

Der kan også være tilfælde, hvor det optimale vil være, at problemhuden samtidig bliver behandlet i et forløb i min klinik. Her anbefaler jeg især min Silkpeel diamanthudslibning, hvor man kan se stor forskel allerede efter en behandling. Den virker både på de ar, der kan opstå efter inflammation i huden, og så virker den også direkte på den urene hud nu og her.

Ingen har fortjent at gå og dukke nakken, fordi de skammer sig over, at huden er gået hormon-amok. Især ikke, når der rent faktisk kan gøres noget ved det. Og jeg er som sagt dybt, dybt taknemmelig for, at jeg er i stand til at hjælpe.

PSTTT!: Har du købt en Thermogenic Facial Bar til dig selv? Så lad din teenager bruge den et par gange om ugen på kold indstilling med det blå lys. Det virker antiseptisk og anti-inflammatorisk og er virkelig effektivt mod uren hud.