Camillas Historie

Camillas Historie

Da jeg startede ved Louise, var jeg sikker på at jeg ikke kunne tabe mig. Det var tilbage i aug 2016. Jeg drak cola dagligt og fik aldrig nok mad. Men drak cola. Og jeg spiste alt. Sundt som usundt. Jeg var blevet en jeg var ked af at se på i spejlet og det var min motivation for at starte. Jeg googlede rundt efter personlige trænere og var ved at give op fordi de alle sammen var sådan nogle fitnesstyper i bikini eller bar overkrop, og det var ikke det jeg ønskede. Så dukkede Louise op og jeg kunne med det samme mærke, at det var den holistiske tilgang til tingene jeg havde brug for. Så selvom jeg bor helt i Frederikshavn, kørte jeg gerne til Skørping 2 gange om ugen for at træne med Louise.

Jeg havde et 8 ugers forløb, med træning med Louise 2 gange om ugen. Louise fik mig til at indse, at man kan hvad man vil? Jeg fik det fantastisk med mig selv og Louise var en stor støtte og bakkede mig op, og det gjorde, at jeg forsatte mit forløb hjemme. Jeg havde svoret at jeg aldrig ville løbe, da “det hele blævrer”, men Louise fik mig rent faktisk til at løbe og elske det. Stille og roligt fik jeg styr på min kost og har fra august 2016 til maj 2017 tabt 12 kg, og det hele har været i mit tempo.

Idag drikker jeg ikke længere cola, og gør jeg en sjælden gang er det light. Jeg har ikke spist pasta siden jul. Jeg drikker meget mere vand og spiser mere mad end før og får salat og grøntsager hver dag. Resten af familien spiser som mig nu, så det er også en bonus at de også er blevet sundere. Om fredagen får vi slik, men igen i begrænsede mængder og jeg føler ikke, at jeg bliver snydt eller savner noget.

Pga dårlig hofte sidenhen har jeg herhjemme holdt ved med en masse gå ture og styrke træning. Har fået en hofteoperation og da jeg er sat ud af træning efter operationen, så nu står den på genoptræning og kost.

Mine sidste nye bukser var en størrelse 38, og før hed de 44/46. Trøjer hed xxl før og nu en str L. Min gamle bikini i str 46 havde jeg med på ferie, men da bukserne røg af da jeg hoppede i poolen indså jeg at jeg nok måtte købe en ny ;-D Og har netop købt en i str 40, som jeg har det godt i. Jeg er så glad!

Selvom mit forløb er ovre med Louise, så sms’er jeg stadig indimellem til hende og sender billeder og får ALTID svar tilbage og ros. Louise har givet mig sparket til nyt liv og støtter mig stadig og jeg kan varmt anbefale hende❤