12 år som selvstændig, hurraaaaa!

12 år som selvstændig, hurraaaaa!

 

Det er lige gået op for mig, at jeg her pr. 1/4-2019 sørme har været selvstændig i 12 år. 12 år! Det lyder lidt vildt, for jeg er jo stadig kun 25… eller nåhh nej, jeg er vist blevet 37 i mellemtiden. Hvor blev de år lige af?

Det er nu 12 år siden, at jeg for første gang lejede mig ind som kosmetolog hos daværende House Of Wellness i Reberbansgade i Aalborg, som dengang bestod af en negletekniker og en frisør. Efter 1 år åbnede jeg Jomfru Ane Wellness sammen med en anden. Hende købte jeg ud efter 1 år, og drev den selv, sammen med nogle indlejere, i 2 år, inden jeg solgte den og flyttede til Kbh. Her lejede jeg mig først ind hos en klinik i Hellerup og senere hos Amazing Space. Jeg blev gravid og fødte pludseligt 2 måneder for tidligt og stod stort set med ALT selv. Gik fra barnets far efter 6-8 mdr. og flyttede hjem til Jylland, til Aalborg igen.

Efter, at jeg blev mor føltes det unaturligt for mig, at skulle arbejde ude et sted og være afhængig af åbningstider, bruge tid på transport og at mit barn skulle være i institution hele dagen. Det fungerede bare ikke i mit hoved og min mave, måske det skyldtes den hårde start på livet, som min søn fik (født i uge 31+2), og at vi derfor havde knyttet et virkelig tæt bånd, så alt indeni mig sagde nej. Så jeg besluttede, at jeg ville arbejde hjemmefra. Fik et 4-værelses rækkehus, hvor der så var plads til klinik, mig og min søn. Arbejdede sådan i knap 2 1/2 år indtil jeg flyttede til Skørping i hus, for 4 år siden, med min nuværende kæreste og kommende mand.

Har du altid vidste, at du ville være selvstændig?

Jeg har egentlig aldrig haft en plan for min karriere. Jeg har altid bare gjort hvad der føltes rigtigt. Og har heldigvis ikke haft noget som helst pres hjemmefra eller en forventning om en lang akademisk uddannelse. Blot at færdiggøre det, som jeg starter på. Var der en noget der lød spændende, så gjorde jeg det. Var der en uddannelse der var interessant for mig, så tog jeg den. Sådan helt ubevidst, for dengang mærkede jeg ikke mig selv, eller min mavefornemmelse, så godt som jeg gør idag. Men jeg har aldrig følt, at jeg skulle det der “hamsterhjul” med lang uddannelse med et navn jeg ikke kan udtale og fast 8-16 job med fast løn og pension. Jeg er aldrig blevet tiltrukket af universitetet og bare tanken om alt det sociale sådan et sted, har nok gjort mig lidt modvillig. Fordi jeg nok er temmelig introvert. Og så har jeg bare heller ikke interessen.

Da jeg gik på HH i Herning, og der var en studiedag med besøg fra en masse forskellige uddannelser, var det eneste der tiltrak mig dengang at blive politibetjent. Men jeg gad absolut ikke bo i København dengang, så det kunne jeg ligesom ikke blive. Da jeg var blevet student i 2001 arbejdede jeg som lærervikar på en friskole og på Mc. Donalds for at få råd til at rejse. Flyttede et halvt år til Australien med min daværende kæreste, hvor vi oplevede den famtastiske kultur, søde mennesker og jeg arbejdede også på Mc. Donalds 15 timer om ugen, blot for at prøve at arbejde i udlandet. Da vi kom hjem, flyttede vi et halvt år efter til Aalborg. Der så jeg en kosmetologskole og tænkte, at det kunne jeg da prøve, for at blive lidt klogere på noget jeg fandt interessant. Vidste ikke hvad jeg skulle bruge den til, men har altid haft stor interesse for hudpleje og produkter. Uddannelsen var selvbetalende, så jeg søgte job hos The Body Shop, og arbejdede der om dagen, og studerede om aftenen, så jeg ikke skulle stå med gæld, når jeg var færdiguddannet. Vi havde en super arbejdsplads med nogle søde piger. Og en chef, der for nogle var hård, men hold nu op, hvor har hun lært mig meget. Der blev overskredet mange grænser, men hvor er jeg taknemmelig for alt hvad jeg har lært af hende (Hvis du læser med Sus, så TAK:-*). De aftener jeg ikke gik i skole underviste jeg i step, aerobic, boldtræning og pilates hos Haraldslund Motionscenter. Efter 2 år blev jeg færdig som kosmetolog og blev bestyrer i The Body Shop. Jeg vidste endnu ikke hvad jeg skulle med uddannelsen, men nu skulle jeg være her, og bruge alt min viden og kunnen på de søde kunder.

Så fik jeg tilbudt lokalet i Reberbansgade, og det lød jo spændende og tiltalende, så det takkede jeg ja til. Jeg startede ud med 3 dage om ugen, for stadig at have en indtægt. Efter ca. et halvt år sagde jeg op, og så var det pludselig fuldtid. Det gik super godt, og det var fedt at stå helt på egne ben og selv bestemme, uden nogen chef. Det at alt end hårde arbejde, pludselig lønnede en selv og ikke en anden var fedt. For jeg yder jo mit bedste lige meget om det er for mig selv eller andre. Jeg kan ikke lade være 😉

Jeg har nok aldrig været bange for at springe ud i noget nyt og har altid kunne være glad, lige meget i hvor i verden jeg befandt mig. Jeg har altid troet på, at jeg nok skulle klare mig ligemeget hvad. Aldrig været medlem af en a-kasse, for der er altid arbejde til dem der vil arbejde, er min holdning. Og det handler om, at sætte sit forbrug efter indtægt.

Som tiden gik fik jeg bygget Personlig Træner uddannelsen på, som jeg kunne bruge sammen med alle de andre ting jeg kunne indenfor fitnessverdenen. Jeg startede også på Biopat uddannelsen i 2016, men har valgt ikke at færdiggøre den, da jeg ikke har tid til at aflevere alle de opgaver og eksamensopgaver, samt hjemmestudie som det kræver. Jeg bryder mig heller ikke om princippet med, at en biopat ikke må sælge produkter til deres klient. Jeg går ind for at rådgive og hjælpe mennesker, og at de så kan få de produkter med hjem de mangler her og nu, så de kan komme igang med den livsstil, som de netop har betalt for at blive motiveret til. Jeg tror, at hvis man beder dem om at gå et andet sted hen og købe de anbefalede produkter, så falder mange af dem fra igen, fordi de så ikke lige får det gjort. Og jeg vil gerne i mål med de mennesker jeg hjælper. Og en sidste ting på uddannelsen, som gør at jeg ikke vil gennemføre er, at man skulle være sammen i 4 dage og nætter på et af modulerne, og jeg kan virkelig ikke være væk fra mine børn i 4 nætter, når de er så små. Hønemor, måske, men jeg vil virkelig gerne se mine børn og kramme og kysse dem hver eneste dag:-D Den store har jeg dog lært at undvære lidt længere tid af gangen, når han er på samvær hos sin far, men om jeg frivilligt har lyst til at undvære dem, nej tak.

Bliver man rig af at være selvstændig?

Rig? På pengefronten? Nej! Ikke i min branche ihvertfald. Jeg har været selvstændig i 12 år og de eneste gange jeg har fået fast løn, er de gange jeg har været på barsel, og der er kommet 2/3 af dagpengesatsen fast ind på kontoen. Det har været fedt 😀 Jeg kan betale mine regninger og så er jeg glad. Mangler jeg penge til noget jeg gerne vil have, så arbejder jeg bare noget mere;-) Men rig på glæde, ja bestemt. Rig på frihed. Oh yes! Rig på lykke og på, at være sin egen herre. Rig på, at jeg kan leve uden stress, fordi jeg ved hvem jeg er , hvad jeg vil og hvad jeg kan holde til. Rig på frihed! For mig er FRIHEDEN utrolig vigtig. Jeg skal ikke have nogle til at bestemme hvad jeg skal gøre og hvornår. Jeg yder mit bedste altid, og skal ikke være drevet af tal og budgetter. Jeg har ingen budget og målsætninger økonomisk i min virksomhed, og bare tanken om det får mig til at krumme tæer. Det var der rigeligt af på Mc. Donalds og hos The Body Shop. Det har jeg fået nok af. Jeg gør det bedste jeg kan og det er godt nok. Jeg ELSKER friheden ved selv at kunne være der for mine børn, når de en sjælden gang er syge. Jeg elsker at kunne få en massage midt på dagen og kunne ordne vasketøj og indkøb i “arbejdstiden”. Jeg elsker, at jeg er så priviligeret, at jeg kan give mine børn korte dage i institution, så jeg kan nå at have nærvær med dem hver dag. Jeg elsker, at jeg elsker alt hvad jeg laver, og selv kan bestemme hvilke ydelser jeg har på mit “menukort”. Jeg elsker, at jeg ALDRIG har en dårlig dag på arbejde, eller en dag, hvor jeg ikke gider arbejde. DET er rigdom for mig. Ikke penge på kontoen. Jeg har alt hvad jeg har brug for.

Savner du ikke kollegaer?

Det spørgsmål hører jeg ofte. Og nej, helt ærligt, det gør jeg virkelig ikke. Efterhånden som jeg har lært mig selv at kende, har jeg fundet ud af, at jeg virkelig er dårlig til at have kollegaer. Jeg er typen, der arbejder når jeg arbejder. Og jeg kan virkelig ikke døje, hvis der er nogle der bare står og snakker og laller i arbejdstiden 😀 Eller ikke kan lave noget imens de snakker. Når jeg ikke er “på”, har jeg bare brug for RO i mit hoved til alle de andre tanker. Mit hoved er et iværksætter-hoved, og der dukker hele tiden nye idéer op, ting jeg skal huske og ting jeg skal nå. Hvis der så er en kollega der taler til mig, når jeg bare har brug for ro, bliver jeg lidt kort for hovedet og kan nok virke lidt tvær, nu når jeg tænker tilbage. Jeg trives rigtig godt i mit eget selskab og kan nemt gå en hel dag herhjemme kun og snakke med mig selv inde i mit hoved.

Hvor mange timer arbejder du om ugen?

Det er et godt spørgsmål. Nogle gange føler jeg, at jeg er på arbejde altid. Og nogle gange føler jeg slet ikke, at jeg har arbejdet, selvom jeg ikke har lavet andet. Fordi, at jeg laver noget jeg elsker og det hele samtidig er hobby, plus det, at jeg driver alle dele af virksomheden hjemmefra, gør at jeg nok altid er på arbejde et eller andet sted. Det er kun hvis vi er på ferie, fysisk væk fra hjemmet, at jeg holder fri. Og så alligevel ikke helt, for der er jo altid lige en mail eller besked at svare på, eller jeg kan gå på opdagelse efter nye produkter, granske varedeklarationer eller andet på ferien:-D Mange tror, at hvis der ikke lige er fysiske kunder på briksen eller til træning, om jeg “så har fri resten af dagen”? Det kan jeg så kun svare nej til. Udover de fysiske kunder er der også varebestilling fra mange forskellige leverandører, vareudpakning, pakke pakker til webshop, oprette nye produkter på webshop, vedligeholde webshop, tage imod tidsbestillinger, lægge opslag op på SoMe, skrive nyhedsbreve, svare på beskeder og mails, gøre pænt til næste kunde, finde på programmer til personlig træning og pilates, vaske lagner og håndklæder og alle småtingene. Og hvis jeg er heldig, når jeg selv både at komme i bad og få frokost på en helt almindelig dag;-)

Men mere tid til arbejde kan jeg altid bruge. Lige nu har jeg bare kun tid fra kl 8.15-15, da jeg prioriterer mine børn højt i disse år. Og det er ok. Det er lige præcis sådan det skal være. Pludselig er de store, og gider ikke lege med mig mere om eftermiddagen, og pludselig er de flyttet hjemmefra, og så har jeg tid til at gøre karriere igen. For at skabe en god generation af kommende voksne, mener jeg, at vi bør prioritere alt det nærvær med vores børn som er muligt. For tiden kommer aldrig igen.

Da jeg havde Jomfru Ane Wellness, kunne jeg snildt være fuldt booket med kunder fra kl 10-20 flere dage om ugen. Det kan jeg ikke mere. Det var også før jeg fik børn, så af gode grunde kan jeg ikke det længere. Men mentalt kan jeg heller ikke. Med årene har jeg fundet ud af, at jeg er ret sensitiv og så har der været en del traumatiske hændelser på de 10 år, og før det. Bl.a et psykisk voldeligt forhold, som har taget mig laaaang tid at komme over. Min mor døde da jeg var 19 år gammel, 3 måneder før jeg blev student. 3 meget for tidlige fødsler, hvoraf vi mistede det ene barn. Og så lige en alvorlig lungesygdom sidste år på Maldiverne. Med så mange oplevelser i bagagen lærer man sig selv at kende. Man bliver også stærk som bare pokker. En fighter. Eller jeg gør ihvertfald, for jeg ved godt hvem jeg gerne vil være og hvem jeg ikke vil være. Jeg er typen, der selv taget ansvar og ikke venter på, at nogle kommer og redder mig. For du kan kun redde dig selv.

Sammen med så mange alvorlige hændelser kommer der også et andet syn på livet. En indsigt i, at der ikke er så langt mellem himmel og jord, og at der er meget mere derude end det vi kan se med det blotte øje. En spirituel side af mig er vokset de seneste år, en side som nemt kan udvikles endnu mere, når tid er. En mavefornemmelse, der bliver stærkere og som jeg har lært, at jeg SKAL lytte til, for den slår ikke fejl.

Nok også derfor jeg synes livet er for kort til, at lave noget man ikke elsker. Jeg vil kun lave ting jeg gider. Jo, det passer. Livet er for kort til andet. Nogle vil måske nok kalde det egoistisk. Fordi at normen er, at man jo gør en masse ting af pligt. Og selvfølgelig har jeg også pli og er ikke egoistisk. Men jeg vil kalde det, at passe på mig selv. Ikke at overskride mine egne grænser længere. Jeg gider ikke være social med nogle jeg ikke gider være social med. Jeg gider ikke prøve at være noget jeg ikke er. Jeg gider ikke sammenligne mig med nogle, for jeg er den jeg er. Jeg gider ikke ud om aftenen, og på café eller andre steder. Jeg gider ikke gå med tøj der strammer, en bh der kradser og vil helst bare gå i bare tæer. Jeg skal have det godt hele tiden. Når man er så sensitiv, så kan man ikke nøjes. Ikke nøjes med at have det halvgodt. Jeg skal have det helt godt hele tiden, ellers gør jeg noget ved det. Jeg handler, jeg lader ikke stå til. Jeg stræber hele tiden efter at være den bedste udgave af mig selv, og hvis jeg skælder ud eller er i mærkeligt humør, går jeg ind og mærker efter, hvor følelsen kommer fra og hvad der skal til for at komme ud af den. Det kræver øvelse, og er absolut ikke kommet over night. Gennem de sidste mange år, har jeg været til et hav af alternative behandlere og læst adskillige bøger, for at finde mig selv, blive helet op indefra på alle mine gamle psykiske sår og lært, hvordan jeg takler forskellige situationer, så jeg ikke bliver slået omkuld.

Hvad bringer fremtiden?

Det er et godt spørgsmål. Jeg har så mange idéer og tanker der rumsterer i mit hoved, mit største bump er tiden. Men alt kommer når tid er. Jeg har ro, der hvor jeg er lige nu. Og det er en dejlig følelse. Føler jeg har fundet min rette hylde for nu. Så må vi se, hvad der bliver bygget på i fremtiden 😉 Men én ting er sikker. Jeg kommer aldrig til at kede mig!

Jeg ville ikke bytte livet som selvstændig for noget andet arbejde og går du med en iværksætter i maven, vil jeg blot sige: Spring ud i det! Skær ned på alle overflødige udgifter og lad være med at sætte dig selv for hårdt. Dont worry, be happy 😉 Du får det du tiltrækker, så smid enhver negativ tanke væk og fokuser på det du VIL og DRØMMER OM. Tænk på, at der er en læring i alt, også modstanden i livet. Det er faktisk her vi bliver stærkere og udvikler os. Så skal det hele nok gå.

Tak fordi du læste med.

Knus Louise

foto: Lebaf