Detox efter ferien #6: Kosttilskud, go eller no-go?

Detox efter ferien #6: Kosttilskud, go eller no-go?

Selvom sund og varieret kost er et godt skridt på vejen til et sundt liv og godt helbred, er det oftest nødvendigt med et kosttilskud af vitaminer og mineraler. Vi lever i en verden med stærk forurening og udpinte fødevarer, der indgår i vores daglige kost. Det er derfor super vigtigt at supplere kosten med vigtige tilskud, så vi får nok vitaminer og mineraler, samt en tarm der er hel og dermed sikrer en velfungerende fordøjelse og immunforsvar. Uden dem virker vi ikke optimalt.

Jeg ved godt, at når talen falder på kosttilskud er verden ligesom inddelt i 2 lejre… ja-sigerne og nej-sigerne. Ja-sigerne er dem, der troligt tager sine tilskud hver dag år efter år, og som kan mærke på egen krop hvilken forskel det gør. De er måske mindre syge, har færre skavanker, mere energi, mindre træthed og et immunsystem i top. Nej-sigerne synes at kosttilskud er noget pjat, for vi spiser jo normalt og varieret, så hvorfor forebygge når det nu går godt?! Man kan lave en lille test og prøve et tilskud i 1-3 måneder og se om det har en gavnlig effekt på nogle af de dagligdagsskavanker, som du kan gå rundt med og egentlig har affundet dig med. Men ofte er det måske et enkelt mineral du mangler, som kan gøre dig smertefri, og når det så er i balance igen, kan du evt. stoppe med tilskuddet igen. Er du allerede i fuld gang med kosttilskud men er i tvivl om det vitterligt er pengene værd, så prøv at stop med det i en periode, for så er du pludselig ikke længere i tvivl. Så dukker trætheden, det lave blodsukker, ubehaget fra musklerne eller smerterne måske op igen.

Vores krop har brug for et hav af mineraler, vitaminer og essenteille fedtsyrer, som på celleplan er med til at sørge for, at det hele spiller sammen og fungerer optimalt. Alle har gavn af kosttilskud, og nogle gange har vi måske brug for en større dosis. Har vi f.eks. for travlt kan vores krop i perioder forbruge flere end vi indtager, og så kommer vi i ubalance og kan have behov for en ekstra dosis. Gravide, børn i voksealderen og ældre har også et større behov for tilskud, da de skal bruge mere eller man som ældre har sværere ved at optage maden.

Det er meget vigtigt, at du vælger kosttilskud af ordentlig kvalitet, som er testet for god optagelighed i kroppen. Hvis du smider penge efter de billige på apoteket eller i supermarkedet, er det oftest ikke de bedste råvarer de er produceret på, og optageligheden er så dårlig, at du ville have fået meget mere for pengene ved at vælge et kvalitetsprodukt. Og SÅ er det nemlig spild af penge.

Min egen daglige ration af kosttilskud består ialt af mange piller, olieshot, og kraüterblut fordelt hen over dagen. Jeg starter dagen med et MK olie og aroniashot, som giver mine celler det helt rigtige fedtstof, for bl.a. at holde blodsukkeret i balance og derved tage sukkertrangen samt nære huden indefra. Så spiser jeg en multivitaminpille, en mælkesyretablet, baby-me-now, EnzymAid (som jeg skrev om i sidste uge) samt en c-vitamin med hyben. I løbet af dagen spiser jeg endnu en baby-me-now (pga. graviditet pt) samt drikker Kraüterblut (også pga. graviditet så har brug for ekstra jern). Hvis jeg føler mig træt tager jeg et ekstra shot MK olie og aronia. Om aftenen spiser jeg 2 Krillolie kapsler, EnzymAid, mælkesyre, baby-me-now, magnesium, zink og Osteoform (d-vitamin m. calcium og magnesium). Alt dette gør, at jeg er i balance og har energi og overskud det meste af dagen, en fordøjelse der virker, en tarm der rummer et immunforsvar der gør, at jeg stort set aldrig er syg, at jeg ikke har cravings efter slik og søde sager, en sund hud med glød og virkelig fået tykt hår her de senere år.

Hvad bør du så som minimum have af daglige kosttilskud?

Jeg vil anbefale en multivitaminpille (fx. Omnimin Pure), som sikrer dig vitaminer og mineraler. Derudover vil jeg anbefale dig ekstra D-vitamin, som vi danskere alt for ofte er i underskud af, hvilket resulterer i mange ubalancer og sygdomme deraf. Tag det enten i kapselform hvor det er i en oliebase, da det kun optages med fedt, eller sørg for at spise kosttilskuddet sammen med fx. fiskeolie. Jeg tager selv Osteoform fra Biosym, som er både d-vitamin, calcium og magnesium. Magnesium er altid en god ide, da den bl.a. afhjælper hovedpine og muskelkramper. Jeg vil også anbefale nogle gode mælkesyrebakterier til at opretholde/reparere din tarmflora. Det gælder om, at få så mange bakterier som muligt, hvilket NDS i pulverform bidrager med, eller fx. Udos Choice i kapsler, hvis du synes det er nemmere. En sidste ting i dit basickit bør være et godt tilskud af essentielle fedtsyrer. Et MK olie og aronia shot bør du virkelig prøve og mærke alle de gode effekter du får, og hvis du ikke så ofte spiser fed fisk, vil jeg også anbefale dig et par kapsler fiskeolie dagligt. Her bruger jeg selv Krill-olie som er fra antarktiske lyskrebs, og dermed indeholder de ikke tungmetaller, som de store fisk gør.

Ta evt. et kig på min webshop under Helsekost, hvor du kan finde mange af de kosttilskud samt MK olier, som jeg ikke selv kan leve uden. Jeg sørger altid for at finde de bedste og reneste produkter, som jeg selv kan stå 100% inde for, så du ikke behøver at være i tvivl om kvaliteten, og kan få dem sendt til dig fragtfrit. Eller gå ind i din lokale helsekost og bed om råd og vejledning, hvis du har en decideret skavank hvor du tænker, at et kosttilskud vil være værd at prøve.

For at få afdækket præcis hvilke og hvor mange vitaminer og mineraler du har brug for udover de basics jeg har skrevet, så kan du tage kontakt til en naturlæge eller biopat eller naturophat, og få fastlagt dit præcise behov for at komme i balance.

Min kurv
Din kurv er tom

Det ser ud til at du ikke har valgt noget endnu.